Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Vi får rigtig mange spørgsmål vedr. vores carporte, vi har derfor samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og svar her. 

1. Hvilket materiale er carportene lavet af?

Vores carporte er lavet i galvaniseret stål, som herefter er pulverlakeret. Det giver en formidabel holdbarhed, de er vedligeholdelsesfrie og får tilmed et fantastisk look.

2. Kan man få lavet en carport efter specialmål?

Ja, vi producerer alle carporte efter mål, der er dog nogle standard mål som de fleste går med. En dobbelt carport er f.eks. 6 x 6 m som standard og en enkelt carport 6 x 3 m. 

3. Kræves der en byggetilladelse for at sætte en carport op?

Det umiddelbart svar er nej. Du behøver ikke en byggetilladelse til din carport, hvis det samlede areal af alle sekundære bygninger (carporte, garager, skur og overdækkede terrasser) på grunden ikke overstiger 50 m². Byggeriet skal desuden overholde gældende afstandskrav og lokalplaner.
Du skal søge om byggetilladelse hos kommunen, hvis:
– Det samlede areal af dine småbygninger overstiger 50 m².
– Carporten er højere end 2,5 m og skal placeres nærmere skellet end 2,5 meter.
– Din grund ligger i landzone

4. Hvad koster en carport?

Det kan være svært at svare præcist på hvad en carport koster, da det afhænger af størrelse og evt. sidesektioner. Vi tilbyder carporte med og uden montage. Vi har lavet en side med priseksempler, den vil være din prisguide og den finder du her: Klik for prisguide. 

5. Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden er ca. 8 – 12 uger fra vi modtager første delbetaling. 

6. Hvornår betaler jeg og hvordan?

Når du bestiller carporten betaler du 50% af den samlede faktura før produktionen startes.  Slutbetaling er 14 dage før levering. Betaling foregår ved bankoverførsel. Det er også muligt at stille en bankgaranti på hele beløbet, så betaler du først når projektet er færdigt. Du betaler selv alle udgifter til en evt. bankgaranti. 

7. Kan man vælge forskellige farver?

Ja, det er muligt at vælge et begrænset antal farver. Som udgangspunkt produceres alt i farven Antracite RAL 7016, som er den mest almindelige til  carporte. Der kan f.eks. også vælges sort eller hvid til selve konstruktionen, bemærk dog at siderne på redskabsrummene KUN leveres i Antracite RAL 7016. Sidesektionerne kan også leveres i forskellige farver, her er f.eks. træfarven “Dark Oak” meget populær. Se billede galleriet for eksempler. Klik her for Billede Galleri.  

8. Har I et showroom eller udstilling?

Vi har IKKE en permanent udstilling eller showroom. Vores carporte står dog i det meste af landet, så der skulle være gode muligheder for at vi kan henvise dig til en adresse i dit lokalområde. Det er dog vigtigt at man respekterer privatlivet for ejeren og ikke går ind på grunden uden aftale.   

9. Leveres der til hele landet?

Ja, undtagen Bornholm. Ved levering til ikke brofaste øer med færge vil der være et tillæg. 

10. Laver i konsulent besøg?

Ja, det gør vi. Prisen er kr 4.000 + moms for Jylland og Fyn og kr 5.000 + moms for Sjælland. Hvis du efterfølgende bestiller en carport med montage , så er det naturligvis gratis og fratrækkes i den samlede pris. Konsulent besøg betales forud ved bestilling. Ofte er et konsulent besøg ikke nødvendigt og kan klares over telefonen og med lokale billeder.   

11. Er carportene CE godkendt?

Ja, alle carporte og projekter vil være CE dokumenteret og godkendt.